karriereskift

Når du mærker, at det er tid til noget nyt

Måske har du været i samme fag i mange år og spørger dig selv, om det her virkelig er det. Måske ved du, at du vil noget andet, men ikke hvad. Eller måske har du en idé, men tør ikke helt tage springet.

Uanset hvor du står, behøver du ikke finde svaret alene.

Jeg har selv skiftet spor

Jeg startede med jura og skiftede siden til rekruttering, karriererådgivning og forfatterskab. Undervejs tog jeg en stor omvej: 53.000 kilometer alene på motorcykel gennem Syd- og Nordamerika. Jeg fortryder ikke en eneste af dem, for jeg lærte utrolig meget. Men man behøver ikke sælge alt, hvad man ejer, og rejse til den anden ende af verden for at finde sin retning.

Jeg ved, hvordan det føles at stå ved en skillevej – tvivlen, frustrationen og til tider fortvivlelsen over ikke at vide, hvad man skal. Og modet og glæden, når brikkerne falder på plads. Fra mit arbejde med rekruttering ved jeg også, hvordan arbejdsgivere ser på kandidater, der skifter retning.

Lad os tage en snak

En uforpligtende samtale om karriererådgivning.

Sådan arbejder vi

Vi starter med dig, ikke med jobopslagene. Hvad giver dig energi? Hvad er du god til – også det, du tager for givet? Hvilke værdier skal dit næste arbejdsliv bygge på? Herfra finder vi sammen en retning, der er din egen, og omsætter den til konkrete næste skridt.

Et forløb kan for eksempel handle om:

  • at blive klogere på, hvad du egentlig vil

  • at sætte ord på dine styrker og din erfaring, så de giver mening i en ny sammenhæng

  • at undersøge nye fag, roller eller brancher realistisk

  • CV, ansøgning og netværk, når du er klar til at søge

  • at håndtere tvivl og usikkerhed undervejs

Praktisk

Samtalerne foregår én til én, online og i dit tempo. Alt, hvad vi taler om, er fortroligt.

8 samtaler · 1 time · online